Det er en rigtig god idé at udstyre sine blogindlæg med et skønsomt udvalg af etiketter. Tags (eng.) er en andet og mere udbredt betegnelse for samme fænomen. Populært: et emneord, som beskriver indholdet i et blogindlæg.
Du vælger frit, hvilke og hvor mange etiketter, du synes er en korrekt dosering. Senere i kursusforløbet får du flere gange brug for at "tagge" favoritter/bogmærker, billeder mm. Så det er sundt allerede nu at få øvet sig lidt.
Fra starten af 23 ting kursusforløbet bad vi om, at indlæg blev forsynet med etiketten 23ting som minimum. Udstyrer du dine indlæg med flere etiketter (=tags) har du og dine læsere bedre muligheder for at kunne finde rundt på din blog. Behovet for en systematisk indgang bliver større og større, jo flere indlæg, du får produceret.
Udover at forsyne dine indlæg med etiketter kræves der tilføjelse af et nyt sideelement til din blog.
Det sker således:
1) Log dig på din blog.
2) Vælg Layout.
3) Vælg Tilføj et sidelement
4) I den liste, der popper op, vælges Etiketter
5) Skriv en overskrift og vælg sortéring af etiketterne alfabetisk eller efter hyppighed
6) Klik på Gem ændringer
Et eksempel på en 23 ting kursist, som benytter tags er Dorthe H. Tjek selv
Og vores egen blog - for den sags skyld - se venligst i spalten til højre.
torsdag den 17. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar