Gordon og undertegnede bliver løbende spurgt om alt mellem himmel og jord, hver gang et nyt modul bliver lanceret. Er dette eller hint ikke muligt? Og hvad med....?
Undertiden har vi ikke et svar på rede hånd - men så undersøger vi det. Mange gange viser det sig, at der er en løsning på problemet. I rigtig mange tilfælde kan man endog særdeles meget på de hjemmesider, vi udsætter jer for.
Hver gang vi skruer et kursusmodul sammen forsøger vi (efter bedste evne) at forenkle tingene. Vores holdning er, at det i langt de fleste tilfælde vil virke stærkt forvirrende at gennemgå eller henvise til alle de faciliteter, man kan skrue sammen på eksempelvis sin blog eller i sin nyhedslæser.
Vi prøver at vise det karakteristiske for hver ting. Og så lader vi spørgsmål og dialog med jer afgøre, om vi skal gøre noget specielt ud af et eller andet interessant. Det blir i givet fald som her præsenteret på vores blog.
Som f.eks. spørgsmålet om muligheden for at integrere rss i sin blog?
Jo, det er muligt...
Sådan gør du:
1) Log på din blog
2) Vælg Layout
3) Klik på Tilføj et sidelement
4) I popupboxen find frem til "Feed. Føj indhold fra et rss eller Atomfeed til din blog". Klik på føj til blog.
5) I adressefeltet kopieres feedwebadressen ind. Klik på fortsæt.
6) Der er nu en mulighed for trimning af rss-visning - antal, datovisning mm.
7) Klik på Gem ændringer. Sådan.
Bemærk iøvrigt, at de elementer, du tilføjer i højrekolonnen under "Tilføj sideelement" nemt kan flyttes op og ned. Placér musen på den box, du ønsker at flytte. Hold museknappen i bund og træk til ønsket position.
torsdag den 10. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg har ikke nogen kommentar, men til gengæld et spørgsmål - og jeg ved godt det slet ikke er onsdag, men I må gerne vente med at svare til det bliver onsdag...
Jeg har lavet en google homepage og har bl.a. lavet et Rss feed til Youtube, men egentlig ville jeg hellere have en Youtube søgebox liggende i stedet for opdateringer af nye videoer. Hvordan gør jeg det? For den ligger ikke inde på den liste Goggle har liggende, som man kan vælge fra.
Hej fra Lotte
P.s. Fedt foto af jer to...
Send en kommentar